mandag den 29. juni 2015

Aspartam under luppen – er det så farligt, som vi får at vide?

Aspartam, der er ét af de kunstige sødemidler i bl.a. light-sodavand, har længe været beskyldt for at være klassens slemme dreng, der laver atom-olferter på de andre elever og hælder afføringsmiddel i lærerens kaffe, når han kigger væk. Aspartam har fået skyld for alverdens ulykker og er ofte blevet sat i forbindelse med udvikling af lidelser som kræft, hovedpine, hukommelsestab, humørsvingninger, slagtilfælde, svulster, ja sågar dødsfald – og listen fortsætter…

Sidste år blussede debatten op igen, da bl.a. TV2 bragte en artikel på deres hjemmeside om et nyt forsøg, der ifølge TV2 viste, at indtag af aspartam (og to andre kunstige sødemidler – sakkarin og sucralose) fører til nedsat glukosetolerance, der kan udvikle sig til sukkersyge (diabetes II). Endnu engang blev aspartam stemplet som Sorteper.



Lad os se på facts

Jeg tog et kig på den pågældende artikel og lad os bare sige, at TV2’s fortolkning af resultaterne er… pænt mangelfuld! For det første viste forsøget, der var lavet på mus, kun nedsat glukosetolerance i under halvdelen af musene efter indtag af de kunstige sødestoffer, hvilket er ret slattent at basere en skræmmekampagne på. For det andet (og her bliver TV2’s fortolkning først rigtig ynkelig), så man kun en nedsat glukosetolerance i de mus, der havde fået de to andre kunstige sødestoffer – ikke i de mus der havde fået aspartam. I studiet blev aspartam altså frikendt, selvom det blev fremhævet som synderen i TV2’s artikel. Endnu en stolt dag for de danske sundhedsjournalister!

Hvis man tager et kig på den reelle videnskab (PDF), der foreligger på aspartam (som i øvrigt er det bedst undersøgte kunstige sødemiddel overhovedet), ser man følgende konklusion:


Der er ingen akut giftig effekt og ingen beviser for en sammenhæng med kræft eller andre skræmmende lidelser, som er blevet pumpet op i mediernes galehus. Yderligere vurderes den potentielle skadelige dosis af aspartam (hvis den findes) til 1000 mg/kg/dag, hvilket svarer til et par hundrede dåser light-sodavand om dagen. For en sikkerheds skyld er de europæiske sikkerhedsanbefalinger sat til højest 40 mg/kg/dag, hvilket svarer til højest 17 dåser light-sodavand om dagen. Og helt ærligt – hvis man drikker over 17 dåser sodavand om dagen, så har man sgu selv bedt om at blive syg, selvom det sandsynligvis ikke bliver pga. af aspartamindtaget.

Til trods for at vi dog endnu ikke kender konsekvensen af et mangeårigt overforbrug af aspartam (som måske, måske ikke, en dag modbeviser følgende konklusion), er de såkaldte ”beviser” for at aspartam er sundhedsskadeligt:



Alligevel står vi i en situation, hvor medierne i deres hetz mod aspartam har haft held med at bilde befolkningen ind, at aspartam er avlet i helvede. Derfor har sodavandsgiganten Pepsi for nyligt meldt ud, at de i USA fjerner aspartam fra Pepsi Max fra august måned i år. Dette sker udelukkende pga. befolkningens (ubegrundede) frygt for aspartam, der over det sidste årti har fået salget af Pepsi Max til at dale. Som en repræsentant for Pepsi udtaler:


”While decades of studies show aspartame is safe, we recognize that consumer demand is evolving.” 

Til gengæld er amerikanerne så heldige, at aspartam bliver erstattet af ikke bare ét men to andre kunstige sødestoffer – sucralose og Acesulfam K.

Men hov – var det ikke sucralose, der i tidligere nævnte forsøg (modsat aspartam), skabte nedsat glukosetolerance i nogle af musene?? - Jow, det var det! Held og lykke Amerika - I har vist lige skidt i nælderne…


 

Lad nu være med at overdrive...

Afslutningsvis vil jeg lige pointere, at jeg ikke anbefaler nogen at gå ud og tyre light-sodavand i svælget som en alkoholiker, der tyller bajere. Nok er aspartam ikke på min liste over bøh-mænd under sengen, men der er sandsynligvis andre af ingredienserne i light-sodavand (og alm. sodavand), der bestemt ikke gavner helbredet som helhed. Generelt er min anbefaling at læne sig op ad følgende mantra: "Hvis mennesket har opfundet det, så lad være med at putte det i munden!”

Dog bør man overveje, om ikke en light-sodavand i ny og næ er en bedre løsning end en almindelig sukkerbombe-sodavand,  hvis valget står mellem de to. Det er ikke bevist, at de kunstige sødemidler fører til sygdom, men det er til gengæld sikkert, at overflod af sukker er en bred motorvej mod sukkersyge (diabetes II).




 
Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden:



Referencer:
Mallikarjun S., Sieburth R.M. "Aspartame and Risk of Cancer: A Meta-analytic Review." Arch Environ Occup Health. 2015 May 4;70(3):133-41

Suez et al. "Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota." Nature 2014 Oct 9;514(7521):181-6.

Butchko H.H. et al. "Aspartame: review of safety." Regul Toxicol Pharmacol. 2002 Apr;35(2 Pt 2):S1-93.

Schernhammer E.S. "Consumption of artificial sweetener- and sugar-containing soda and risk of lymphoma and leukemia in men and women." Am J Clin Nutr. 2012 Dec;96(6):1419-28.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar