søndag den 5. juli 2015

Er Kræftens Bekæmpelses solråd sundhedsskadelige?

Sommeren er over os i Danmark. Vi er ramt af en hedebølge med masser af sol og varme i en grad, der får indersiden af en sauna til at virke som et køligt afbræk fra den gule strålekanon på himlen. Efter en halvsløj juni måned er de fleste lykkelige for endelig at få lov at smage på rigtig sommer. Strandene bliver fyldt med strandløver og bikini-babes, der pga. Kræftens Bekæmpelse mange kampagner de seneste år, har forberedt sig godt til strandturen med de tre livsvigtige kostråd i bagagen - skygge, solhat, solcreme, især i middagsolen.

Ved første øjekast giver de tre solråd god mening. Solen står højest på himlen og har derfor den stærkeste strålekraft omkring middagstid. Vi ved, at for meget solstråling kan resultere i hudkræft. Så kan der vel ikke være tvivl om rigtigheden af de tre solråd, kan der vel? Faktisk er det ikke helt så simpelt...


Solen er ikke ond

For kan det virkelig passe at solen, som er en essentiel del af naturen og en nødvendighed for at livet kan eksistere, udelukkende er en dødbringende dræbermaskine for menneskeheden? Kan naturen virkelig lave så kæmpe en elefantlort af en fejltagelse? - Nej, selvfølgelig kan den ikke det!

Solen har nemlig også nogle meget vigtige positive virkninger på den menneskelige organisme. Flere af dem kan vi til dels få uden at udsætte os selv direkte for solstråling, som f.eks. sollysets positive effekt på mentalt helbred, lykkestimulering, døgnrytme og søvn. Men for at få optimalt udbytte af solens gavnlige effekt, er vi nødt til at udsætte vores hud for solstråling. Det er nemlig, når solen rammer vores hud, at vi producerer D-vitamin, der er nødvendigt for at optimere vores kropslige funktioner og sundhed.

Mange vil nok allerede være klar over, at vi kan optage D-vitamin fra solens stråler og har sikkert fundet deres egen løsning på problemet uden at bryde med solrådene fra Kræftens Bekæmpelse: Skygge, solhat, solcreme i perioden fra kl. 11 til kl. 15 og ubeskyttet solbadning før 11 og efter 15. Tada! Problemet er løst, og jubelen vil ingen ende tage. Men hov, slå koldt vand i blodet Einstein - det er nemlig helt forkert!

For der er mere under overfladen, end vi har været inde på endnu. Og her begynder det først at blive rigtig interessant.


UV-stråling

Solens UV-stråling kan nemlig deles op i to typer: UVA og UVB. Kort fortalt er UVA den ondskabsfulde satan af solens tvillingestråletyper - den skaber rynker, nedbryder D-vitamin, skader DNA og er ansvarlig for udvikling har hudkræft (og jo piger, hudkræft er værre end rynker). På den anden side har vi den gode stråletvilling UVB, der sætter gang i produktionen af D-vitamin. Samtidig er det UVB-strålerne, der er årsag til opfindelsen af indianernes krigsdans efter en lidt for lang lur i solen (har jeg hørt). Et fænomen, der også kan observeres i ny og næ herhjemme, når der, ifølge eget udsagn, er gået ild i en bleg dansker efter årets første tur på stranden. Det er altså UVB-strålerne, der gør os røde og forbrændte, hvis vi bliver for længe i solen.


Men er det ikke en dårlig ting, at UVB-strålerne gør os røde og forbrændte? - Både ja og nej. Fordelen ved dette er, at vi kan bruge det som målestok for, hvor længe vi må udsætte os selv for ubeskyttet solstråling. Det handler altså om, at gå i skyggen inden vi bliver røde. Tidsintervallet for det varierer jo fra person til person (folk med lys hud og blondt eller rødt hår tåler f.eks. typisk mindre sol end folk med mørkere hud og mørkt hår). Det varierer også hen over sommeren, da vi tåler mere sidst på sommeren end først, da huden her er blevet mørkere.
Ulempen ved UVB-strålerne er, at de også skaber hudkræft, hvis man bliver udsat for så store mængder, at man bliver rød og forbrændt.


Hvad gør man så?

For at få den positive sundhedsfremmende effekt af solen, skal vi altså gerne have en stor mængde UVB og en lille mængde UVA og samtidig forlade solens stråler, inden vi bliver røde. Det er den gyldne formel, vi søger.

Når vi smører os ind i solcreme fra top til tå, får vi (næsten) ingen D-vitamin fra solen, da solcreme i dag beskytter mod både UVA og UVB. I gamle dage beskyttede solcreme kun mod UVB og ikke UVA. Så vi blokerede altså alt det gode fra solen og fjernede vores indbyggede alarmklokke i kraft af manglende rødmen og forbrænding, mens de skadelige og kræftfremkaldende UVA-stråler frit kom igennem. Vi blev ikke røde, så derfor kunne vi blive i solen meget længere end normalt. Er det nogen overraskelse, at tilfældene af hudkræft eksploderede??

Jeg er faktisk ikke klar over, om man stadig kan købe solcreme, der kun beskytter mod UVB længere, men tjek lige din egen solcreme og tving den langt ned i halsen på forhandleren, hvis den ikke beskytter mod UVA-strålerne. Brug af den slags solcreme svarer jo til at springe i faldskærm uden faldskærmen.




Nå, tilbage til den optimale måde at solbade på:
Det tidspunkt, hvor der er flest UVB-stråler i solen, er... middagstid! Når man har læst ovenstående, burde det faktisk ikke komme som en overraskelse, da det jo er her, vi bliver hurtigst røde og forbrændte. Faktisk er der næsten ingen UVB-stråler i solen først og sidst på dagen, så hvis man slikker sol uden for tidsrummet 11-15, får man næsten udelukkende de skadelige UVA-stråler og derfor meget lidt D-vitamin.

Ubeskyttet solbadning bør altså foregå i middagsolen for at få den sundhedsfremmende virkning fra solen. Det skal bare afsluttes, inden man bliver rød - så undgår man de skadelige kræftfremkaldende effekter. Og ja, jeg ved godt, at det for os lyse mennesker betyder, at vi ikke kan solbade ubeskyttet ret længe ad gangen. Men så kan man jo vælge at få de sunde effekter ved ubeskyttet solbadning med ved at starte solbadningen uden solcreme, og så smøre sig ind umiddelbart inden man bliver rød.

Med tanke på ovenstående er solrådet fra Kræftens Bekæmpelse om helt at undgå middagsolen altså:


Når det så er sagt, så vil jeg lige understrege, at jeg har den dybeste respekt for det arbejde Kræftens Bekæmpelse udfører. Samtidig er jeg bevidst om, at deres solråd sandsynligvis har forebygget adskillige tilfælde af hudkræft fra folk, der ikke tidligere har haft respekt nok for solens skadelige virkninger ved overdrevet eksponering. Jeg forstår også, at man nogle gange må skyde efter venstre grøft for at flytte folk fra højre grøft og ud på midten.

Ikke desto mindre har solrådene haft den uheldige konsekvens, at mange danskere nu får for lidt D-vitamin primært pga. for lidt solstråling. Nogen vælger så at supplere med D-vitamin som kosttilskud i stedet. Det hjælper da også på kroppens generelle indhold af D-vitamin, men det er tvivlsomt, om det gavner hudens lokale D-vitamin-indhold, som faktisk fungerer som en del af hudens naturlige solbeskyttelse. Således er man konstant sårbar over for solens negative effekt, når man kun får D-vitamin gennem kosttilskud.

(Udover D-vitamin er der faktisk nogle ting, man kan gøre med sin kost for at forbedre hudens naturlige solbeskyttelse, så man kan tåle at være i solen længere uden at blive rød og ramt af de negative effekter fra strålingen. Mere om det i et fremtidigt indlæg her på siden.) 


Tænk på dine børn

En voksen kan jo træffe sine egne valg omkring dette, men hvad værre er - det kan vores børn ikke. Angsten for at vores børn skal risikere at udvikle hudkræft på grund af solens skadelige stråler, har fået forældre landet over til at gå i panik, hvis blot en finger af barnet kommer i berøring med en solstråle og som resultat deraf, er det blevet helt almindeligt at se børn om sommeren, der render rundt og ser ud, som om nogen har smasket en kæmpe flødeskumskage lige i fjæset på dem og dyppet dem i en spand med hvid maling. Resultatet? - Et væld af børn der er i underskud med D-vitamin. Et underskud, der i øvrigt er sat i forbindelse med et væld af lidelser og sygdomme for børn.

Så gør dig selv og dine børn en tjeneste ved at nyde en smule af middagsolen uden nogen form for beskyttelse. Bare sørg for at have fornuften med dig, og afbryd soleksponeringen inden I bliver røde. Derfra kan I beskytte jer, så tosset I vil, vel vidende at du og Lillemand har fået et hav af sundhedsmæssige fordele med jer på vejen sammen med en dejlig brun sommerfarve.




Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden:



Referencer:
Moan J. et al. "At what time should one go out in the sun?" Adv Exp Med Biol. 2008;624:86-8.

Lindqvist P.G. et al. "Avoidance of sun exposure is a risk factor for all-cause mortality: results from the Melanoma in Southern Sweden cohort." J Intern Med. 2014 Jul;276(1):77-86.

Holick M.F. "Shedding new light on the role of the sunshine vitamin D for skin health: the lncRNA-skin cancer connection." Exp Dermatol. 2014 Jun;23(6):391-2.

Schwartz G.G., Hanchette C.L. "UV, latitude, and spatial trends in prostate cancer mortality: all sunlight is not the same (United States)". Cancer Causes Control. 2006 Oct;17(8):1091-101.

Porojnicu A.C. et al. "Seasonal and geographical variations in lung cancer prognosis in Norway. Does Vitamin D from the sun play a role?" Lung Cancer. 2007 Mar;55(3):263-70. Epub 2007 Jan 17.

Cuomo R.E. et al. "What is the relationship between ultraviolet B and global incidence rates of colorectal cancer?" Dermatoendocrinol. 2013 Jan 1;5(1):181-5.

Morh S.B. et al. "Ultraviolet B and incidence rates of leukemia worldwide." Am J Prev Med. 2011 Jul;41(1):68-74.

Morh S.B. et al. "Ultraviolet B irradiance and incidence rates of bladder cancer in 174 countries."
Am J Prev Med. 2010 Mar;38(3):296-302.


Morh S.B. et al. "Ultraviolet B irradiance and vitamin D status are inversely associated with incidence rates of pancreatic cancer worldwide." Pancreas. 2010 Jul;39(5):669-74.

Morh S.B. et al. "Relationship between low ultraviolet B irradiance and higher breast cancer risk in 107 countries." Breast J. 2008 May-Jun;14(3):255-60

Chang E.T. et al. "Adulthood residential ultraviolet radiation, sun sensitivity, dietary vitamin D, and risk of lymphoid malignancies in the California Teachers Study." Blood. 2011 Aug 11;118(6):1591-9.

Field S., Newton-Bishop J.A. "Melanoma and vitamin D." Mol Oncol. 2011 Apr;5(2):197-214.

Kesby, H.P. et al. (2013). "Altered dopamine ontogeny in the developmentally vitamin D deficient rat and its relevance to schizophrenia." Front Cell Neurosci. 2013 Jul 17;7:111.

Eyles et al. (2009). "Developmental vitamin D deficiency causes abnormal brain development." Psychoneuroendocrinology. 2009 Dec;34 Suppl 1:S247-57.  

Turner, et al. (2013). "Cognitive performance and response inhibition in developmentally vitamin D (DVD)-deficient rats." Behav Brain Res. 2013 Apr 1;242:47-53.  

van der Shaft, J., et al. (2013). "The association between vitamin D and cognition: A systematic review." Ageing Res Rev. 2013 Sep;12(4):1013-23.

Kamal, M. , Bener, A. & Ehlayel, M.L. (2014) "Is high prevalence of vitamin D deficiency a correlate of attention deficit hyperactivity disorder?" Atten Defic Hyperact Disord. 2014 Jun;6(2):73-8.

Duan, X., Jia, F., & Jiang, H. (2013). "Relationship between vitamin D and autism spectrum disorder." Zhongguo Dang Dai Er Ke Za Zhi. 2013 Aug;15(8):698-702.

Dennis L.K. et al. "Sunburns and risk of cutaneous melanoma: does age matter? A comprehensive meta-analysis." Ann Epidemiol. 2008 Aug;18(8):614-27.

1 kommentar: