torsdag den 23. juli 2015

Kokosolie som solcreme? Who does that shit?!

Titlen på dagens indlæg var præcis mine tanker, da jeg hørte om, hvordan flere og flere var begyndt at smøre kokosolie på dem selv og deres unger i stedet for almindelig solcreme i troen på, at kokosolie kan erstatte solcreme som forsvar mod solens skadelige stråler.

Kokosolie er i den senere tid i medierne blevet udråbt til kostens svar på en vaskeægte superhelt. Hvis man læser alt, hvad der bliver fyret i skallen på os fra mediernes side, vil man helt klart have en forventning om at finde et rødt S på gul baggrund i en femkantet ramme, hvis man fjerner etiketten på glasset med kokosolie.



Ifølge medierne er der snart ikke noget, som ikke kan opnås med en sjat kokosolie. Man kunne finde samtlige historier om Chuck Norris på nettet og erstatte hans navn med "kokosolie", uden at nogen ville undre sig. Inden længe sender de med garanti en rumfærge afsted mod Pluto med kokosolie i tanken i stedet for raketbrændstof og slår ny fartrekord på vej ud af atmosfæren. I know, kokosolie er en fin olie i mange sammenhænge, men tilsyneladende vil galskaben ingen ende tage.

Nå, i stedet for at svine de pågældende kokosolie-solcreme-fanatikere til med en tsunami af grimme gloser om deres åbenlyse sindssygt fejlagtige tiltag, som det ellers tilsyneladende er kutyme at gøre på de sociale medier, når man ikke er enig med hinanden (eller tilstrækkeligt oplyst), tænkte jeg, at jeg ville prøve at undgå risikoen for at gøre mig selv totalt til grin ved at blande mig i et emne, jeg faktisk ikke havde undersøgt til bunds i forhold til den videnskabelige baggrund for påstanden.

Hanen på min sviner-gun var spændt, magasinet sat i og sigtekornet indstillet på gerningsmændene, mens jeg ildrød i ansigtet og dirrende af raseri satte mig ved computeren og gennemgik videnskaben på området med forventning om at øge mit arsenal af argumenter mod disse gudløse blasfemiske påstande, der slet ikke stemte overens med mit verdensbillede. Det gik ikke helt som forventet... Det vender vi tilbage til.

Læsere af Bullshit-Buster vil vide, at kontrollerede mængder af middagssolens stråler på vores ubeskyttede hud er særdeles sundhedsfremmende på trods af sundhedsstyrelsens nærmest hysteriske advarsler mod at blive snittet af en solstråle uden mindst syv tykke lag solcreme fra hårtop til hæl, der helst skulle få os til at minde mere om en balsameret mumie end et væsen, der faktisk er skabt til at leve under solens varme vinger.

Som fagfolk vil vide, er sundhedsstyrelsen i mange sammenhænge ufattelige konservative, og deres råd er ofte pænt forældede og i nogle tilfælde modarbejder de endda optimal sundhed, som f.eks. i forhold til deres hjernevaskende råd om under enhver omstændighed at blive i skyggen i middagssolen.


Naturlig solbeskyttelse

Nå, det var vist nok sure opstød om sundhedsstyrelsen i denne omgang. Jeg lovede i mit tidligere indlæg om korrekt videnskabelig omgang med solens stråler, der som bekendt er sundest ved middagstid, at komme med anbefalinger til, hvordan man sandsynligvis kan reducere solens negative effekt i huden, mens man får optimalt udbytte af de positive effekter af solstrålingen. Og faktisk handler det mest om, hvad man putter i munden - ikke på huden.

Herunder vil jeg liste de fødevarer, der under vedvarende indtag lader til at forbedre hudens egen evne til at modstå solens skadelige påvirkning og således give dig mulighed for ubeskyttet ophold i middagsolen i længere tid end ellers uden at blive rød og forbrændt:


- Lycopen, der er det røde farvestof, der bl.a. findes i tomater, forstærker hudens naturlige forsvar mod solen. Tomatsovs og tomatpuré er meget velegnet til at styrke hudens eget forsvar, mens rå tomater er mindre gode. Det hænger sammen med, at biotilgængeligheden af lycopen er langt højere, når tomaten er tilberedt, dvs. vi optager langt mere lycopen i kroppen på den måde.

(I øvrigt er biotilgængeligheden af en lang række sunde næringsstoffer i vores fødevarer langt højere, når maden er tilberedt, hvilket er én af de største misforståelser inden for raw-food-bølgen, hvor nogle fejlagtigt tror, at rå mad er sundere end tilberedt mad. Folkens, vi opfandt hjulet, den dybe tallerken OG ilden for tusindvis af år siden! Tilbered dog maden! Jesus...)

- Astaxanthin er det stof, der bl.a. giver laks og rejer deres lyserøde farve. Astaxanthin er en kraftig antioxidant og lader også til at forstærke hudens forsvar mod sol. Indtag af laks og rejer kan derfor være en fin måde at forebygge solskader på. Vær dog opmærksom på, at det kun gælder for fritlevende laks, da det kun er disse, der opnår den naturlige lyserøde farve igennem kosten. Laks der er blevet opdrættet får et andet billigere foder, hvilket gør dem alt andet end lyserøde. For at kunne sælge disse laks, tilsætter opdrætteren kunstigt farvestof i foderet og bum, så blev laksen lyserød - men ikke nær så sund for os at spise... Så tjek lige etiketten, når du køber laks. Dem fra opdræt er noget skrammel!




- D-vitamin er i sig selv med til at beskytte huden mod solskade. I løbet af sommeren hvor man har opholdt sig ubeskyttet i middagssolen af og til for at få glæde af solens naturlige D-vitamin, vil man have et fornuftigt lager i kroppen allerede. Men i starten af sommeren eller i perioden inden en ferie til de varme lande, hvor man ikke har fået meget sol på sin blege danske krop i den seneste tid, kan det være en god idé at supplere med ekstra D-vitamin som tilskud til kosten. På den måde er man bedre beskyttet, når solen ankommer, og årets første stråler varmer vores kolde vinterkroppe.

- Omega 3 lader også til at have en beskyttende effekt i huden, så ud over fritlevende laks som nævnt ovenfor, er andre fede fisk også en fin løsning på middagsbordet. Alternativt kan en skefuld levertran være løsningen.

- Grøn te har ligeledes vist sig at beskytte huden ved at reducere de skadelige effekter af solen. Således minimerer grøn te DNA-skaden i huden, muligvis pga. den antioxidantiske effekt grøn te udøver, der generelt lader til at være et effektivt våben mod udvikling af kræft.


Én af de ting, der kan gøre solens stråler skadelige er ophobningen af frie radikaler i huden, hvor solen har ramt os. Antioxidanter er det stof, der går ind og udligner de frie radikaler, så de ikke kan gøre skade. Man kan derfor forestille sig, at en høj aktivitet af antioxidanter i kroppen og i huden vil give os muligheden for at tolerere en større mængde sol uden de skadelige følgevirkninger af rødme og forbrænding.


Kokosolie som solcreme - dommen

Og det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt kokosolie kan anvendes som solcreme eller ej. Stik imod min oprindelige forventning er der faktisk en beskyttende effekt i kokosolie, når det smøres på huden i stedet for solcreme. Det kan muligvis være pga. ovenstående effekt af antioxidanter, der også findes i kokosolie - altså at antioxidanterne i kokosolien simpelthen reducerer de frie radikaler, der skabes i huden og på den måde udsætter en evt. rødmen og forbrænding. Kokosolie som solcreme er altså NO BULLSHIT!

Dog skal det siges, at kokosolie kun har en faktor på 7, hvilket i øvrigt også er tilfældet for olivenolie, hvis man skulle foretrække dette. Det betyder jo altså, at man stadig skal være forsigtig med at opholde sig for længe i solen, hvis man vælger at benytte sig af "naturlig" solcreme i form af nævnte olier. De er på ingen måde effektive nok, hvis man allerede er blevet rød.

Ikke desto mindre kan de være et fint alternativ til de nævnte fødevarer, hvis man ønsker at sikre sig på en naturlig og sund måde mod for meget solstråling. Selvom de kendte kræftfremkaldende stoffer i almindelig solcreme gerne skulle være fjernet fra de fleste produkter, er der stadig stoffer i solcreme som måske, måske ikke, kan vise sig også at være kræftfremkaldende i sig selv.

Personligt holder jeg mig fra almindelig solcreme så vidt muligt - med mindre jeg har tænkt mig at bruge en hel dag ved stranden uden parasol. I så fald finder jeg også den almindelige solcreme med høj solfaktor frem. Alt andet ville være direkte idiotisk.



Kommentarer, debat og spørgsmål til indlæget sker på facebooksiden:



Referencer:
Kaur C.D., Saraf S. "In vitro sun protection factor determination of herbal oils used in cosmetics." Pharmacognosy Res. 2010 Jan;2(1):22-5.

Rizwan M. et al. "Tomato paste rich in lycopene protects against cutaneous photodamage in humans in vivo: a randomized controlled trial." Br J Dermatol. 2011 Jan;164(1):154-62.

Suganuma K. et al. "Astaxanthin attenuates the UVA-induced up-regulation of matrix-metalloproteinase-1 and skin fibroblast elastase in human dermal fibroblasts." J Dermatol Sci. 2010 May;58(2):136-42.

Lyons N.M., O'Brien N.M. "Modulatory effects of an algal extract containing astaxanthin on UVA-irradiated cells in culture." J Dermatol Sci. 2002 Oct;30(1):73-84.

Savouré N. et al. "Vitamin A status and metabolism of cutaneous polyamines in the hairless mouse after UV irradiation: action of beta-carotene and astaxanthin." Int J Vitam Nutr Res. 1995;65(2):79-86.

Dixon K.M. et al. "1α,25(OH)₂-vitamin D and a nongenomic vitamin D analogue inhibit ultraviolet radiation-induced skin carcinogenesis." Cancer Prev Res (Phila). 2011 Sep;4(9):1485-94.

van der Pols J.C. et al. "Serum omega-3 and omega-6 fatty acids and cutaneous p53 expression in an Australian population." Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2011 Mar;20(3):530-6.

Meeran S.M. et al. "Inhibition of UVB-induced skin tumor development by drinking green tea polyphenols is mediated through DNA repair and subsequent inhibition of inflammation." J Invest Dermatol. 2009 May;129(5):1258-70.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar